For rigtig mange mennesker er døden svær og skræmmende. Og det er der ikke noget besynderligt over. Det ligger instinktivt indlejret i os mennesker at undgå døden så længe som muligt. Men det ligger også i vores kultur og vores normer ikke at forholde os til døden, på et tankemæssigt plan. 

Der mangler de rum, hvor vi kan yde kærlighed og omsorg for døden, samtale og nærvær, som alt sammen gør os meget bedre i stand til at lindre dødens ensomhed. Og som gør os mindre forskrækkede, berøringsangst og forvildede den dag vi møder den – enten vores egen eller et menneske i vores liv. Når vi bliver mere parate og bevidste bliver vi også bedre i stand til at skabe rammerne for hvad der egentlig er vigtigt i en afsked. 

Det handler ikke kun om hvilken kiste vi skal vælge, hvem der skal inviteres eller at få det på afstand hurtigst muligt. Tværtimod.

Det handler om at sige farvel en sidste gang. At erkende døden, at holde den kolde hånd, at sige de usagte ting. Og først at fremmest ære den intime og indre proces der sættes i gang.  

Mit ypperste formål er at skabe disse sanselige rum, med stilhed, lys og plads til refleksion, sådan at du får muligheden for at tage afsked på den måde der er betydningsfuld for dig. Først og fremmest ved at sænke tempoet. 

Vidste du at?

• Det ikke er ulovligt at foretage bisættelser i hjemmet.

• Man kan søge om tilladelse til nedsættelse af urne på egen grund hvis man ejer over 5000 m2 jord.

• Sundhedsloven har ikke nogen bestemmelse for hvor længe en person må ligge død i eget hjem før der skrives en dødsattest.

• Man må gerne sprede afdødes aske over åbent hav. 

• Man må gerne bygge sin egen kiste eller lave sin egen urne så længe man overholder visse regler for bestemte mål og materialer.