Overgangsritual/ceremoni

Ceremonien er selve det dedikerede rum for overgangen mellem livet og døden. Det er det symbolske rum, som gør det uhåndgribelige og usynlige bevidst og konkret. Det er her vi tager afsked og det er her vi træder over en tærskel. Der er et før og et efter. Men overgangen strækker sig i tid, både før døden indtræffer, i tiden lige efter og indtil vi har sluttet fred med processen. Derfor tilbyder jeg både:

  • Samtaler med pårørende og døende i tiden op til døden indtræffer. Samtalerne kan afholdes i jeres hjem på hospitalet eller hospice.

  • Forberedende samtale med jer som efterladte, hvis afdøde ikke har efterladt retningslinjer. Samtalen kan foregå i jeres hjem eller på mit kontor. Her snakker vi om den afdøde, om jeres ønsker og retningslinjer for selve ceremonien og tiden mellem døden og begravelsen. Skal det være storslået og åbent eller intimt og helligt? Vi inviterer afdødes historie og ønsker (hvis de findes) indenfor.

  • At søge tilladelse til askespredning, kontakt til bedemænd og skovbegravelsespladser.

  • Afholdelse af en sanselig og personligt udviklet ceremoni i naturen, på skovbegravelsesplads, i hjemmet eller hvor I ønsker.

  • Opfølgende samtale og bearbejdelse af processen.

Samtaler før, ceremoni og samtale efter (Pris fra 4999 kr.)


Erindringsceremonier

Kurser

Salon/middag med venner

Eksistentialistisk samtale om din egen overgang

Kirkegårdsvandringer

Kontakt mig

info@poetiskpassage.dk

+45 5180 0836